top of page

Administration

Den erhvervsdrivende fond FOKUS ledes af en bestyrelse på fem personer (se bestyrelsen).

Forretningsorden

Fondsbestyrelsens arbejde er reguleret i en forretningsorden for Den erhvervsdrivende fond FOKUS.

Bestyrelsen afholder 4 faste møder årligt, og der kan indkaldes til ekstraordinære møder når formanden, eller et hvilket som helst andet bestyrelsesmedlem, direktøren eller revisor forlanger det. 

 

God fondsledelse

Tilbage i 2014 vedtog Folketinget en ny lov om erhvervsdrivende fonde (LEF), som trådte i kraft den 1. januar 2015, og er senest revideret i 2025. I henhold til lovens §60 skal bestyrelsen forholde sig til de udarbejdede Anbefalinger for god Fondsledelse og i henhold til Årsregnskabsloven (ÅRL) rapportere herom (ÅRL § 77a). 

Anbefalingerne omfatter åbenhed og kommunikation, bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar, herunder nærmere bestemmelser om formanden og næstformanden, bestyrelsens sammensætning og organisering, dens uafhængighed, udpegning, samt evaluering af arbejdet i bestyrelsen og i direktionen, og endelig ledelsens vederlag.

Bestyrelsen har gennemgået anbefalingerne og forholdt sig til disse. Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport. 

 

Anbefalinger for god Fondsledelse 2025

Bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond bør løbende arbejde på at skabe transparens til gavn for fonden, øvrige interessenter (bevillingsmodtagere, dattervirksomheder, associerede virksomheder, medarbejdere, samarbejdspartnere, offentlige aktører m.v.) og samfundet. Deres indsigt i og relation til fonden er afhængig af kvaliteten, omfanget og hyppigheden af den information, fonden offentliggør.

 

Anbefaling 1.1

 Det anbefales, at bestyrelsen vedtager principper for ekstern kommunikation, som imødekommer behovet for åbenhed og interessenternes behov og mulighed for at opnå relevant opdateret information om fondens forhold.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.1.1

Det anbefales, at bestyrelsen med henblik på at sikre den erhvervsdrivende fonds virke i overensstemmelse med fondens formål og interesser mindst én gang årligt tager stilling til fondens overordnede strategi og uddelingspolitik med udgangspunkt i vedtægten.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.1.2 

Det anbefales, at bestyrelsen løbende forholder sig til, om fondens forvaltning af dens samlede kapital modsvarer fondens formål og behov på kort og lang sigt.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.2.1 

Det anbefales, at bestyrelsesformanden organiserer, indkalder og leder bestyrelsesmøderne med henblik på at sikre et effektivt bestyrelsesarbejde og skabe de bedst mulige forudsætninger for bestyrelsesmedlemmernes arbejde, enkeltvis og samlet.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.2.2 

Det anbefales, at hvis bestyrelsen anmoder et medlem af bestyrelsen om at udføre særlige opgaver for fonden ud over bestyrelseshvervet, bør der foreligge en bestyrelsesbeslutning herom, der sikrer, at bestyrelsen bevarer den uafhængige overordnede ledelse og kontrolfunktion. Der bør sikres en forsvarlig arbejdsdeling mellem formanden og de øvrige medlemmer af bestyrelsen og en eventuel direktion.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.2.3

Det anbefales, at der i årsregnskabet oplyses om de eventuelle transaktioner, som fonden har indgået med interesseforbundne virksomheder. Oplysningerne bør omfatte arten af forholdet mellem fonden og den interesseforbundne virksomhed, arten af transaktionen samt transaktionens beløbsmæssige størrelse.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.3.1

Det anbefales, at bestyrelsen løbende og mindst hvert andet år vurderer og fastlægger, hvilke kompetencer bestyrelsen skal råde over for bedst muligt at kunne udføre de opgaver og varetage det ansvar, der påhviler bestyrelsen.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.3.2

Det anbefales, at bestyrelsen godkender en struktureret, grundig og gennemskuelig proces for udvælgelse og indstilling af kandidater til bestyrelsen, der samtidig tager højde for en eventuel udpegningsret i vedtægten.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.3.3

Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund af deres personlige egenskaber og kompetencer under hensyn til bestyrelsens samlede kompetencer. Ved sammensætning og indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer bør der tages hensyn til behovet for fornyelse – sammenholdt med behovet for kontinuitet – og til behovet for mangfoldighed i relation til blandt andet erhvervs- og uddelingserfaring, alder og køn.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.3.4

Det anbefales, at der årligt både i ledelsesberetningen og på den erhvervsdrivende fonds hjemmeside redegøres for sammensætningen af bestyrelsen, herunder for mangfoldighed, samt at der gives følgende oplysninger om hvert af bestyrelsens medlemmer:

Denne anbefaling følges. Der henvises til afsnit om bestyrelsen.

 

Anbefaling 2.3.5 

Det anbefales, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i den erhvervsdrivende fond ikke samtidig er medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i fondens dattervirksomhed(er), medmindre der er tale om et helejet egentligt holdingselskab.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.3.6

Det anbefales, at bestyrelsen vælger fondens formand og eventuelle næstformand for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.4.1

Det anbefales, at mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer (eksklusive eventuelle medarbejdervalgte medlemmer) er uafhængige.

Denne anbefaling følges.

 

2.5.1 Det anbefales, at bestyrelsens medlemmer som minimum udpeges for en periode på to år ad gangen, og maksimalt for en periode på fire år ad gangen. Genudpegning kan finde sted.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.5.2

Det anbefales, at der for medlemmerne af bestyrelsen fastsættes en aldersgrænse, som offentliggøres i ledelsesberetningen eller på fondens hjemmeside.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.6.1

Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens, formandens og de individuelle medlemmers bidrag og resultater årligt evalueres, og at resultatet drøftes i bestyrelsen. Karakteren og omfanget af evalueringsproceduren afhænger af fondens konkrete forhold og kan variere fra år til år.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 2.6.2 

Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer en eventuel direktions og/eller administrators arbejde og resultater efter forud fastsatte klare kriterier, og at formanden gennemgår denne med den/de pågældende.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 3.1.1 

Det anbefales, at et eventuelt vederlag til fondens bestyrelsesmedlemmer er fast og ikke variabelt. Medlemmer af en eventuel direktion bør endvidere aflønnes med et fast vederlag, eventuelt kombineret med bonus, der ikke bør være afhængig af regnskabsmæssige resultater.

Denne anbefaling følges.

 

Anbefaling 3.1.2

Det anbefales, at der i årsregnskabet oplyses om, hvad medlemmerne af bestyrelsen og en eventuel direktion hver især modtager i samlet vederlag (specificeret på de enkelte poster) fra den erhvervsdrivende fond og fra fondens dattervirksomheder og associerede virksomheder. Herudover bør der oplyses om eventuelle andre vederlag, som medlemmerne af bestyrelsen og en eventuel direktion hver især modtager for udførelse af andet arbejde eller opgaver for fonden, fondens dattervirksomheder eller associerede virksomheder, bortset fra medarbejderrepræsentanters vederlag som ansatte.

Denne anbefaling følges.

Økonomi m.v.

Fondens regnskabsår følger kalenderåret (1. januar til 31. december)

Fondens første regnskabsår løber fra stiftelsen og til 31. december 2026.

Fondens årsrapport udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser.

 

Årsrapporten revideres af Dansk Revision Århus, Godkendt revisionspartnerselskab, CVR-nr. 26717671, hvor opgaven varetages af Sebastian Pedersen.

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond FOKUS 

logo_footer.png

Fonden ejer og udvikler de fysiske rammer og sociale initiativer, der danne grundlaget for FOKUS’ aktiviteter.


Det gør vi med et klart formål: at styrke fællesskaber, fremme inklusion og skabe veje ind i uddannelse og arbejde.

Vedtægter
Årsrapport
(foreligger i foråret 2027)
 

Strandvejen 19

9000 Aalborg

Mail: info@fokus-fonden.dk

©2026 Den Erhversdrivende Fond FOKUS CVR. nr. 46115759

bottom of page